Flagermusene lettede fra mangotræerne da 150 ghanesiske musikere mødtes ved poolen på Hotel Northridge mandag aften i Accra, Ghana.
En pool, en bar, havetelte og scene med stort lydanlæg, instrumenter og scenelys dannede den passende ramme for hvad man kunne kalde et fagligt møde blandt nogle af verdens dygtigste musikere. Eventen blev støttet af Digidi - et dansk fair tradeinitativ for handel med musik på nettet, der er ved at starte en selvstændig afdeling i Ghana.
Musikerne mødte op funky outfit af meget kreativ art. Mændene med mystiske hatte, snabelsko, broderede kofter, kæmpemæssige ringe, solbriller og gangster attituder - kvinder i stramme perlebesatte sager, turbaner, knaldhøje hæle og forlænget afroflet. Man kan måske forestille sig det farverige setup omkring poolen. I baggrunden under palmerne stod de parkerede firhjulstrækkere, som alle skulle bruge for at komme sikkert hjem på de elendige veje der præger Accra.
De ghanesiske musikere jammede lystigt og de der ikke spillede med dansede i den varme ghanesiske aftenluft. Musikken var den ghanesiske High Life og jazz, og niveauet var meget højt. Det var nemlig de absolut bedste ghanesiske musikere der var mødt op: For eksempel sang Rex Omar sit High Life hit ”Abiba” fra sit første album. Tina Mensah aka Elivara sang jazz og Felix Bell sang sit reggea hit ”Daniel in the lions den” - Daniel i løvehulen.
Der var tale om en jamsession og det er noget der tages alvorligt i Ghana. Faktisk udnævner man som regel en slags Toastmaster til at styre det hele - denne kaldes en MC - Master Control. Alle skal henvende sig til MCen for at få lov til at spille. MCen sætter så et program sammen, som er tilstrækkeligt varieret og tager størst muligt hensyn både til dem der spiller og publikum. MC denne aften ved poolen var Prince Kofi Amoabeing en lokal jazzcroner, der styrede slagets gang præcist i de to en halv time som jamsessionen varede.
Med til konceptet hører at alle kan være med og spille det instrument de har lyst til. Man kan også skifte undervejs. Instrumenterne er på den måde alles i fællesskab så længe man jammer. De er redskaber som alle kan anvende.
Jamsession: Digidis generalsekretær Henrik Leschly der har været musiker og nu spiller guitar i et hobbyband, hoppede ind og spillede med til almindelig munterhed i forsamlingen af professionelle.
Formen på sådan en jamsession er sandsynligvis inspireret af kirkens messer som i Ghana er en helt specielt og utrolig populær kollektiv musikalsk begivenhed. I kirkerne, selv den største domkirke i Accra, Lighthouse Chappel - en enorm kirke med plads til flere tusinde kirkegængere under ét fyrre meter højt tag - finder man nemlig ikke store orgler, men udstyr som guitar, trommer, bas og ikke mindst mikrofoner til rigtig mange sangere. Altså udstyr til store jamsessions. At gå i kirke er derfor en lidt anden oplevelse end den man er vant i Danmark, om man så må sige. Man er faktisk mest af alt til en kæmpe jazzkoncert.
Glæden over grillfesten var stor, for de ghanesiske musikere mødes meget sjældent og har meget svære forhold at arbejde under. Med undtagelse af stjernerne er de fleste faktisk meget fattige. De har svært ved at få lov til at organisere sig og de har især svært ved at sælge deres musik i udlandet. De modarbejdes nemlig både af deres egen regering og de musikorganisationer som skulle sikre deres interesser. For at give dem mulighed for at mødes havde Digidi derfor givet støtte til grillfesten, som lå efter at musikkerne havde holdt fagligt møde i 5 stive timer.
Billledtekst: 5 stive timer
Mødet var på mange måder også udformet som en jamsession - nu blot uden instrumenter. Der var ingen egentlig dagsorden eller styring, kun en løbende række at indlæg leveret ved en håndholdt mikrofon foran forsamlingen, efterfulgt af råb og klappen. Derfor trak mødet ud og der blev ikke rigtig sluttet af med beslutninger. Lige som i en jamsession. Der var ellers lagt op til at stifte en ny fagforening kaldt PROMAG - Professional Musicians’ Associasation of Ghana. Men det blev altså ikke denne gang. Efter mødes sivede musikerne ud til grillfesten. Her kunne de slentre rundt mellem grill, bar og borde med mad. De kunne også finde hen til Digidis stand, hvor de kunne købe en andel i det nyoprettede Digidi Ghana.
Digidi Ghana er et datterselskab af Digidi, et non-profit andelsselskab der er ejet af musikere og andre kreative i Danmark og udlandet. Det blev startet i 2003 og idéen var at give musikere mulighed for, via internettet, at udgive deres musik selv - uden fordyrende mellemled. Digidi har etableret en webbutik og har indgået aftaler med iTunes og TDC. Digidi uploader musik til webbutikken for de kunstnere, der har købt en andel i selskabet og kunderne kan så downloade numrene enkeltvis eller sammensætte et helt album. Omkostningerne er meget små, så andelshaverne kan få op til 80 procent af omsætningen tilbage. I Ghana vil det gøre en kæmpe forskel for musikerne. Her hvor en dagløn er omkring 60 kroner tæller de 6 kroner som de får pr nummer rigtig meget.
Modellen er simpel: Musikerne køber en andel til 100.000 ghanesiske ceddis, det svarer til 60 danske kroner. For det beløb får de et gratis upload af det første album. Hefter skal de betale ca. 30 kroner får at uploade en CD. Pengene går ubeskåret til uploaderen som altså er på provision. Uploadningen sker fra et uploadcenter som indtil videre ligger på Chiccos, en lokal kro - der også stod for maden – der ligger i den vestlige del af Accra. Et uploadcenter består af et par computere, en kraftig internetforbindelse og en ansat som kan lægge musikken op i Digidis webbutik. I uploadcentret kan musikerne også få taget billeder til netbrug fx til profiler på MySpace, de kan få kopieret CDer og lavet andre små medieting til markedsføring. Uploadcentret flyttes senere til en lokalt uddannelsesinstitution med bedre sikkerhed og bedre internetforbindelse. I alt blev der solgt 19 andele og Digidi Ghana, som ikke er officielt stiftet endnu, har således allerede omkring 50 medlemmer. Andelsselskabet stiftes senere på ugen ved et arrangement i Verdensbanken.
Cookie- og privatlivspolitik
